Yinyoga og Selvheling

Forløbet Yin yoga og Selvheling er skabt for dig, der har brug for at genfinde ro og balance i krop og sind. Måske har du været igennem længere tids sygdom, et stressforløb eller har en fysisk skade, som du har brug for at hele indefra?

Yinyoga er en indadvendt yogaform, hvor vi ligger i rolige stræk i 2-6 minutter, med fokus på at løsne og skabe bevægelse i bindevæv, led, muskler og vores egen energi. Vi bruger vejrtrækningen aktivt og træner den kropslige bevidsthed, det energetiske arbejde og forankringen i os selv.

Igennem forløbet får du en større kropslig forståelse, bliver i stand til at regulere dit eget spændingsniveau i kroppen og skabe ro i hovedet.  

Alle øvelser foregår liggende eller siddende, og alle kan være med.

Dette er et dybdegående forløb over 7 gange, med fokus på den enkelte deltager. Derfor er der blot 4-6 deltagere på hvert hold. Du har mulighed for en individuel samtale inden opstart, så forløbet kan målrettes netop dine behov.

Undervisningen foregår i rolige og naturskønne omgivelser, til lyden af en knitrende brændeovn, fuglesang og udsigt til haven. De perfekte rammer for den proces, vi sammen skal starte, med ro, fordybelse, kropslig refleksion og selvheling.

NÆSTE HOLD

TILMELDING

“It takes one to know one”

Om mig som underviser

Jeg er uddannet fysioterapeut, mental coach og instruktør i både yinyoga, meditation og energetisk arbejde. Med dette afsæt skaber jeg et fortroligt rum, hvor vi sammen kan gå i dybden i kroppens univers.

Jeg elsker at introducere andre til yinyogaens helende egenskaber, og ved fra egne erfaringer, hvor kraftfuldt yin yoga og kropslig meditation er, i forhold til at igangsætte vores egen helingsprocesser.

Netop denne viden og tilgang formidler jeg i min undervisning. Gennem yinyoga, vejrtrækningsøvelser og kropslig meditation, kan vi skabe den ro og det energiflow der skal til, for at kroppen gradvist kan hele sig selv, indefra.

"Jeg ønsker at give min erfaring og viden videre, så mange flere med langvarige problematikker, kan komme tilbage til et liv med højere livskvalitet, mere energi og færre smerter."

For booking af en uforpligtende samtale eller behandling, send mig en SMS, så finder vi en tid, der passer dig.

Tlf: 26 96 72 65

“Før jeg mødte Marie havde jeg knæsmærter og kunne ikke løbe”

Udtalelse fra Lykke